fredag den 29. maj 2009

Et kort indlæg

Så er alt gået i orden med mit pas, det vil sige at nu er mit billede blevet godkendt. Jeg skal senere i dag ned og underskrive det og så går der 7-14 dage og så har jeg et nyt pas - og er det stykke tættere på rejsen til Kina :D

torsdag den 28. maj 2009

Forventningensglæde

Jeg glæder mig som et lille barn til jule aften

Jeg sidder i dette øjeblik hjemme i Danmark på mit værelse i trygge omgivelser.
Jeg modtog i går en mail om at jeg skal til Kina, i et halvt år - jeg glæder mig helt vildt. Jeg er så småt gået i gang med alle forberedelserne, jeg har lige søgt om nyt pas og derud over har læst en masse informationer omkring det sted jeg skal bo, byen og bolig forholdene. Jeg skal bo i byen Tianjin, den ligger 100km sydøst for Beijing, navnet Tianjin betyder: Stedet hvor kejseren gik over floden. Tianjin er den 3. største by i Kina og har over 10 millioner indbyggere. I Tianjin skal jeg arbejde på skolen Cathay Future Children Center hvor jeg skal undervise børn i engelsk på en sjov og anderledes måde, jeg ved endnu ikke om jeg skal arbejde i legestue/vuggestue, børnehave eller i preschool. Jeg vil kommer til at arbejde 20 - 30 timer pr. uge alt afhængig af hvilken afdeling jeg ender i. Herud over vil jeg få 2 sammenhængende fridag om ugen. Stedet Cathay Future Children Center er en privat organisation, hvor relativt velstående forældre betaler for at give deres børn de bedste muligheder. Centeret promoverer sig på, at være vestligt orienteret. Derfor skal man som frivillig være med til at give børnene forståelse for vestlig kultur og sprog, derud over kommer man også til at skulle repræsentere det vestlige image som Centeret gerne vil vise frem.

Hvis i ønsker at læse mere om stedet kan i gå ind på www.chinalink.dk --> Kulturudveksling

//Kristine//